5. oktober 2023
Halvårsberetning  april – oktober  2023
Museumsforeningen har i det forløbne halvår sammen med de frivillige deltaget i opbygning af Bymuseets særudstilling ”Skælskør over Dalmose”, som kan ses frem til udgangen af uge 42.
Der har været afholdt 7 byvandringer suppleret med  vægtergang .
Udover de programsatte byvandringer har der været 4 ”bestilte”, ligesom vores vægtere har deltaget i forskellige  arrangementer i byen.
D. 7. juni afholdt vi den årlige udflugt for museets frivillige
Denne gik i år til Nyvang, hvor vi havde en fin dag med en inspirerende rundvisning, en lækker frokost og et par timers ”fri leg” inden eftermiddagskaffen og turen hjem.
 
D. 4. oktober besigtigede vi MVE´s arkæologiske udgravning  ved Båslunde nord for Skælskør.
Dette besøg vil blive fulgt op af en foredragsaften i december måned.
Arbejdet med rekonstruktionen af Skælskør Krucifikset skrider stødt fremad, og vor tovholder Jørgen Poulsen har en forventning om, at det stort set vil være færdigt inden jul.
Vi søger stadig midler til projektet, og vi har en positiv forventning om, at det lykkes at få økonomien på plads.
Vi arbejder nu med planerne for Krucifiksets ”hjemkomst” til  Skælskør samt et muligt besøg af vores aldrende bysbarn S/S Skjelskør, som sidst  besøgte byen 2019.
 
Skælskør Bymuseum har  på nuværende tidspunkt haft 2613 besøgende.
Museumsforeningen har 209 medlemmer og 11 erhvervsmedlemmer.
Per Grønkjær, formand for bestyrelsen