Glimt fra et besøg af Skælskørs tredje og sidste kuldamper, Skjelskør III

Skælskør Museumsforening fik sit ønske opfyldt om besøg af vores bys gamle skude, som lagde an på Nordre mole mandag d. 13/7 præcis kl 19.

Der blev gennemført 4 velbesøgte ture på fjorden og ud i Storebælt de to næste dage med musik om bord samt lidt fortælling om noget af det, vi sejlede forbi.

Mandskabet på Skjelskør III består af lutter frivillige ildsjæle, som til daglig vedligeholder og betjener kuldamperen på dens base i Frederikssund.

De fortjener tak for deres indsats, og frivillige i Skælskør har også lagt timer i det vellykkede besøg. Intet af det havde  kunnet lade sig gøre, hvis vi ikke havde fået god støtte fra flere sider af erhvervs- og foreningslivet i Skælskør. Holmene Holding gav økonomisk støtte via vores ansøgning til Skælskør Erhvervsråd. Lions Klub Skælskør fulgte op, og Harboe A/S sørgede for at tørsten kunne slukkes ombord i det varme vejr. Desuden har vi en forventning om, at vores lokale turistforenings samarbejde med Slagelse Kommune udmønter sig i et tilskud, som kan betale en meget væsentlig del af brændstoffet, som jo stadig er kul – og kul er både vanskeligt at skaffe og betale i disse tider. Endelig var Skælskør Bykontor endnu engang klar til at hjælpe med logistikken med meget mere.

Herunder ses nogle billeder (privatoptagelser), som illustrerer dele af oplevelserne fra besøget.

En velholdt damper, som tog turen til Agersø og Omø i 47 år fra Skælskør Havn Fyrbøderens "arbejdsbord" Et kig ned i skibets hjerte Salonen Den ene af skibsførerne

Museet er åbnet – og vi får besøg af den gamle kuldamper, Skjelskør III d. 13/7 2026

De frivillige på Skælskør Bymuseum har lukket op for sommerens udstilling om vægterne m.m., og på åbningsdagen var der mødt både en bødker og en karmelitermunk op på fortovet uden for museet. Bødkeren var mildt sagt “faldet i staver”, og måtte søge hjælp hos de forbipasserende til at samle staverne i den lille tønde.

Munken havde ikke spor svært ved at holde varmen i sin tykke, uldne kutte, men kunne dog frembringe toner på den gamle benfløjte fra middelaldertiden.

__________          __________          __________          __________          __________

I løbet af dagen dukkede en plakat op, som nu er i vinduet på museet. og som inden længe vil hænge mange steder i Skælskør. Billedet på plakaten viser  kuldamperen S/S Skjelskør, som sejlede fra Skælskør havn til Agersø og Omø fra 1915 til 1962 mede både passagerer, byggematerialer, foderstoffer, levende dyr og alskens varer.

Nu får vi alle muligheden for et gensyn og mere end det. Damperen ankommer fra Flensborg mandag d. 13. juli, og der er aftalt 2 sejladser på Skælskør Fjord både d. 14/7 og d. 15/7.

Kl. 14 og 19 d. 14/7 og kl, 13 og 16 d. 15/7.

S/S Skjelskør sælger billetter (á 200 kr.) på nettet: https://place2book.com/da/sw2/sales/blqcr60x3e?utm_medium=portal&utm_source=kultunaut (Find evt. begivenheden på Kultunaut, hvor linket kan bruges direkte)

Men Bykontoret i Skælskør sælger også billetter.

Vi håber at mange lokale og de gamle venner af Skælskør bakker op om besøget, og enten besøger skibet på havnen eller bestiller en dejlig nostalgisk tur på fjorden, hvor der også bliver genhør med levende musik med de gamle Skælskør-sange og sømandsmelodier.

 

 

Nyt fra foreningen og aktuelle oplysninger om sommeren på Skælskør Byseum

Den 20. april holdt Museumsforeningen et velbesøgt arrangement på Hotel Postgården, hvor Mikal Herløw holdt et glimrende foredrag om sin tid som godsforvalter på både Holsteinborg og Basnæs. De to historiske godsers fortid blev rullet fint op, og fortællingen blev krydret med anekdoter fra livet på de to herregårde.

 

Skælskør Bymuseum juni 2026

Bymuseet har i år holdt åbent i påsken og på Drengerøvsaften, og vi arbejder nu på færdiggørelse af sommerens kommende udstillinger:

SKÆLSKØRS VÆGTERE gennem tiderne”

og

”TAVI” – en spændende historie om skælskørdrengen, der opnåede at blive adopteret af kongefamilien på Tonga inden han vendte tilbage og tilbragte sine sidste år i Skælskør.

Sommersæsonen starter onsdag den 24. juni kl. 13.00 og  slutter lørdag den 29. august

Åbningstider:

Onsdag                                         13 – 16

Torsdag                                        13 – 16   +  2/7 , 9/7 , 16/7 , 23/7 , 30/7 og  6/8   19 – 21  – vægtergang  og byvandring

Fredag                                          13 – 16

Lørdag                                          10 – 13

 

Særåbning:

Onsdag  8/7     10 – 18   –  Keramikfestival

Fredag  28/8    13 – 21   –  Sensommeraften 

 

På gensyn   –   Vi glæder os til at  se jer

Foredrag om Holsteinsborg og Basnæs

Som det fremgår af den plakat, som står efter denne tekst, har vi været heldige at få Mikal Herløw til at komme på hotel Postgården d. 20. april kl. 19  for at fortælle os om bl.a. herregården Basnæs.

Mikal Herløw er uddannet forstkandidat fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole – i dag Københavns Universitet.

Hans karriere har været spændende og omskiftelig fra at være redaktør af tidsskriftet ”Skoven” og træhandler med bl.a. salg af bøgekævler til Japan – til at være skovrider på henholdsvis Knuthenborg, Holsteinborg og Petersgaard.

En kort tid som godsforvalter på Basnæs blev det også til.

Hans indlæg i museumsforeningen vil omhandle både historien om Holsteinborg og Basnæs.

Vel mødt – Skælskør Museumsforenings bestyrelse.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

 

Mandag den 23. marts 2026 kl. 19

på Hotel Postgården

*

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslår Stig Thorup Rasmussen

 Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning til godkendelse.

  1. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Herunder godkendelse af tilføjelse til §9 i vedtægterne: ”Dette er en intern regel, som ikke påvirker dispositionsrettigheder i Sydbank herunder brug af online banking i banken.”

 

  1. Fremlæggelse af budget til godkendelse

 

  1. Fastsættelse af kontingent

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Iflg. Vedtægterne er 3-4 medlemmer af bestyrelsen på valg i lige år.

På valg 2026: Stig Thorup Rasmussen, Steen Andresen, Per Grønkjær og Jan Jensen. – Alle modtager genvalg.

. 

  1. Valg af bestyrelsessuppleanter

Annette Carlson og Kathrine Brandstrup er på valg. Begge genopstiller.

 Valg af revisorer. Lars Wolthers modtager genvalg.

  1. Indkomne forslag.

Eventuelt

 

Efter generalforsamlingen vil Steen Andresen køre en lille konkurrence for alle fremmødte – og der er god vin i præmiekassen til den vidende/bedste svarer…

Det handler om ”Hvad er det?”

 – Bestyrelsen og evt. frivillige på Skælskør Bymuseum vil være inhabile.

 

/Per og Steen

 

Dagsordenen uddeles/udsendes i disse dage til alle medlemmer (primo marts 2026).

—–     —–     —–     —–     —–     —–     —–     —–      —–     —–     —–     —–

Herunder bringes formandens årsberetning:

marts 2026

Årsberetning  2025

I 2025  har der  været afholdt følgende arrangementer:

 

  1. april foredrag  af Jens  Jørgensen:   ” H.C. Andersen og Skælskør
  2. juni foredrag  af Peder Harbo:   ” Familien Harbo i Skælskør ”
  3. juni uddeling af donationer – 2 x 10.000 kr- til henholdsvis Bønefugleskydningen og Marinegarden
  4. september friviligtur tll MVE’s magasin i Ugerløse og frokost på Bromølle Kro
  5. og 16. november deltagelse på Julemarked på det Gamle Rådhus
  6. December: Juletur med Skælskør 5

 

Et planlagt foredrag i efteråret har desværre måttet udsættes til 2026.

 

Udover de programsatte 6 byvandringer har der været 5 ”bestilte” besøg på Bymuseet heraf 2 med byvandring

Vores vægtere har, udover torsdag aftener i sommerperioden, været på  gaden ved adskillige arrangementer i byen.

 

Vi fik i slutningen af august leveret 75 sølvkrucifikser – halssmykker – nøjagtige kopier af vores  Skælskørkrucifiks.

Disse sælges for kr. 400.- fra Bymuseet eller ved bestilling på mail til Foreningen.

Smykket kan forgyldes og  kan også for en  pris af kr. 650.- leveres med indlagt emalje.

En oplagt gaveidé med lokalt tilsnit

 

I forbindelse med disse smykker har vi besluttet at få skrevet  en  lille  bog  om  vores  krucifiks og hele historien fra  Limoges i Frankrig år 1250  til Skælskør Bymuseum år 2026.

 

Museumsforeningen har pt  ca.225 medlemmer, heraf  12 erhvervsmedlemmer.

 

Per Grønkjær                                                                                                                                                                            fmd.                                                                                                                                                                                       Skælskør Museumsforening

Juletur 2025 – efter traditionen

Skælskør Museumsforening

vil julen tæt på os.

 

December d. 13/12 2025 med afgang kl. 13:30

Juleturen er blevet en tradition,

derfor inviterer vi atter vores medlemmer

på en julestemningstur på den julepyntede Skælskør V,

der fører os gennem inder- og yderfjord

akkompagneret af

Stig Thorup (sang og harmonika) og Peter Jessen (violin).

Vi satser på en eftermiddag,

der lader os med herlig julestemning

i hygge med skønne æbleskiver og julegløgg.

Skynd jer at tilmelde jer!

først til mølle ……

Maks. antal på båden er 40 personer

Pris pr. person: kr. 150,00

tilmelding/reservation fra nu af (så er du/I sikker på at få en plads).

Betaling sker via mobilepay nr. 401012 (husk at skrive “juletur”)

eller overfør til bank: reg.nr. 6820 kt..nr. 0001244222

Husk at overføre turbetaling ved tilmelding/reservation

absolut seneste tilmeldingsdato: 1/12 2025

Mange hilsener

kasserer Bjarne Willingshøj

Algade 11, st. tv, Skælskør, telefon 29 28 44 99

Vi ses forhåbentlig den 13/12 klokken 13:30 ved Skælskør 5’s kajplads.

_____          _____          _____          _____          _____          _____          _____          _____

 

Vores hjemmeside adresse er: skmuseumsforening.dk

Desværre mangler ( ca. 15% ) fortsat at oplyse deres mailadresser og telefonnumre

Det nemmeste, I kan gøre, er at sende mig en mail med adressen.

Det vil betyde løbende nyhedsbreve til jer samt frisk hjemmesideorientering

Så I hjælper jer selv og foreningen med at oplyse jeres mailadresse og mobilnummer.

På forhånd tak

Til jeres orientering vil alle oplysninger mellem jer og foreningen kun optræde hos os.

BW

 

Nyt fra Skælskør Bymuseum og fra Skælskør Museumsforening

Overskriften i dette er et udtryk for, at vi i Skælskør har et Bymuseum, som hører under Museum Vestsjælland. Men vi har også en venne- og støtteforening til museet, og der er et årelangt godt samarbejde imellem de to.

Derfor kan redaktionen af Museumsforeningens hjemmeside med glæde fortælle, at bymuseet – udover de officielle oplysninger, som er på Museum Vestsjællands hjemmeside – er klar til sommeren og åbner

                                                         onsdag d. 25. juni 2025 kl. 13.

Museet holder åbent herefter frem til d. 3o. august fra onsdag til lørdag kl. 13 -16 og på lørdage kl. 10 – 13.

Der vil være særåbninger i forbindelse med Keramikfestivalen, Børnefugleskydningen og Kulturel Folkefest.

     Vægtersang og byvandringer finder sted torsdage fra 3. juni til 7. august  kl. 19.00 til 21.00
     Billetsalg i døren, 60 kr. for rundvisningen (gælder naturligvis ikke medlemmer!) og afgang fra museet ca. kl. 19:15
Museumsforeningen afholder lørdag d. 28. juni et særarrangement, hvor vi donerer 10.000 kr. til hver af to lokale foreninger, Skælskør Marinegarde og Skælskør Børnefugleskydning.
                                           Dette sker ved bymuseet lørdag d. 28/6 2025 kl. ca. 11.
Årets udflugt for museets frivillige går til Museum Vestsjællands magasin i Ugerløse onsdag d. 17. september, og vi har 2 endnu ikke datolagte foredrag i efteråret:
       Steen Andreasen om Skælskør “fra Gammeltorv til Nytorv”
og
       Arkæolog Lone Claudi-Hansen MVE on resultaterne fra udgravningen ved Båslunde.
Desuden arbejder vi på en filmforevisning af Provins-TV’s bearbejdning af forfatter m.m. Jens Jørgensens foredrag i april 2025 på Hotel Postgården i Skælskør om H. C. Andersens tilknytning til Skælskøregnen.
Et andet sted på denne hjemmeside (under kontaktoplysninger) har vi for nylig opdateret mulighederne for at blive medlem af Skælskør Museumsforening.

Familien Harboe i Skælskør

Tirsdag d. 4. juni 2025 er der foredrag på Hotel Postgården i Skælskør kl. 19.

Arrangøren er Skælskør Museumsforening, som har truffet aftale med Peder Harboe (billedet foroven), mangeårig apoteker i Korsør, nu bosat i Holte i Nordsjælland.

Peder Harboe vil tage os en tur rundt i sin families historie, som er uløseligt tilknyttet Skælskør.

Udgangspunktet i foredraget og fortællingen, som har overskriften, “Familien Harboe fra Skælskør”, er Niels Madsen Harboe, sognepræst i Magleby 1818 -1861, og vi begynder i arresten i Skælskør på Akseltorv (Gl. Torv) d. 7. april 1825, hvor 3 ulykkelige afventer deres sidste daggry.

Derefter er vi et smut i Odense. Tilbage i Skælskør og Magleby og slutter i hovedstaden knap 200 år efter.

Undervejs skal vi høre om en hemmelig gevinst, et syltetøjslåg, nogle røde valmuer og lidt om kærlighed – med en afstikker til en engelsk kanonkugle og et skibsvrag i Caribien. Plus en smule om ølbrygning.

Der er fri adgang for medlemmer af Skælskør Museumsforening, mens der tages entré for ikke-medlemmer.

Vel mødt til en aften med lokalhistorie med substans og særlige overraskende detaljer.

Skælskør Museumsforening