Fra fund til rekonstruktion
En lang og kompliceret vej
Lokale midler må skaffes
Første del af processen er nu med tilladelse fra National- museet gennemført. En 3D scanning udprintet i voks (resin). Med forfinet digitalt arbejde venter vi nu på den endelige voksmodel, der skal bruges i forbindelse med broncestøbning af krucifikset. Arbejdet med emalje og forgyldning kan begynde. Krucifikset kan ”komme hjem” og få sin plads i en permanent udstilling på By- museet. På generalforsamlingen fortæller Jørgen Poulsen mere om hele eksperimentet.
Foredrag om fundet af Skælskørkrucifikset
Udgravningsleder Hanne Dahlerup Koch fortæller om, hvad Algade 9 gemte under gulvet.
Hør den sandfærdige historie om en usædvanlig udgravning med helt usædvanlige fund, da det tidligere Wienerbageri på Algade 9 blev revet ned. Det sker på Postgården i Skælskør den 28. februar kl. 19.00.
Inden næste byggeri på matriklen i Algade måtte arkæologerne afdække en spændende del af byens historie tilbage til ca. 1418 frem til reformationen i 1536.
Med Beretninger om et Karmeliterkloster og dets kirkegård i området, var det en spændende og vigtig opgave, Hanne skulle lede. Under meget vanskelige forhold med sne, sjap og kulde i november måned 1996 lykkedes det arkæologerne med små graveskeer at bevise, at beretningerne var sande.
At genstandsfundene, udover knap 400 skeletter, bedekranse i forskellige materialer, små trækors også afdækkede det, vi i dag kalder Skælskørkrucifikset, var en sensation.
Sjældent Danefæ
Danefæ på øverste museumshylde. Krucifikset, skabt i 1200-tallet i Limoges i Sydfrankrig, er støbt i bronze, emaljeret og forgyldt. Det fulgte med som gravgave her hos en ca. 30-årig mand.
Et krucifiks, som foreningen arbejder ihærdigt på at genskabe i en præcis kopiform, som skal have plads i det lokale bymuseum.
Det bliver en spændende aften den 28. februar på Postgården i Skælskør. Der er gratis adgang for foreningens medlemmer, mens alle øvrige må slippe 50 kr.
Der er dog mulighed for at komme gratis ind, hvis man på stedet indmelder sig for en pris af 100 kr. Så har man også mulighed for at deltage i foreningens generalforsamling, der foregår den 14. marts på Postgården kl. 19.

Du indbydes herved til ordinær generalforsamling