Årsberetning for 2022

ÅRSBERETNING marts 2022/marts 2023

Museumsforeningen har pt. ca. 210 medlemmer, heraf 10 erhvervsmedlemmer.

Museumsforeningen har i det forløbne år afholdt 6 bestyrelsesmøder med fokus på og evaluering af den nu afsluttede sæson samt planlægning af forårets aktiviteter.

Medio maj afholdt vi en meget velbesøgt foredragsaften med Mie Ellekilde som levende fortalte om

”Tiggermunkeorden og pastoral omsorg ”.

Vi havde en fin udflugt med veteranbus til Helsingør for Bymuseets frivillige, vores vægtere samt foreningens bestyrelse – alle med ledsager.

Vi har  i efteråret haft 1 foredrag: Tidligere borgmester, rektor og forfatter Jens Jørgensen: ” H. C. Andersen – ”Et kongeligt eventyr ” – 75 deltagere.

Senest har der været afhold et foredrag  med Hanne Dahlerup Koch som ledede udgravningen i 1996,  hvor bl.a. Krucifikset blev fundet .

Der har i sæsonen været afholdt 7 byvandringer med omkring 135 meget tilfredse deltagere.

Vores vægtere har været på gaden 7 gange i tilknytning til byvandringerne samt deltaget i Middelaldermarked  i Skælskør, Julemandens ankomst og Luciadagen.

I forbindelse med Skælskør Krucifiksets besøg opstartede vi en indsamling af midler med henblik på udførelse af en kopi med blivende placering på Bymuseet.

Indsamlingen foregår fortsat ved salg af ”afladsbreve” som kan erhverves for minimum kr.50, og der er pt. indkommet ca. 8.500 kr.

Foreningen har besluttet at stille i alt kr. 20.000 til rådighed for den første fase af  projektet, som nu er opstartet med 3D scanninger og støbning af en ”dummy” – med Nationalmuseet på sidelinjen. Og vi er i gang med at søge midler hos forskellige primært lokale fonde.

En gruppe er i gang med at lokalisere og på sigt at kunne frilægge en gammel  kilde – ”Kærlighedens Kilde”- som er kendt tilbage fra middelalderen.

Dette arbejde pågår med hjælp fra Slagelse Kommune og Mads Findal Andreasen MV.

Foreningen nye  hjemmeside vil være aktiv primo marts 2023. Her vil vi fremover orientere om vores aktiviteter og ideer – skmuseumsforening.dk

Per Grønkjær

Formand